Løgumkloster Refugium ligger i rolige og naturskønne omgivelser og egner sig godt til mennesker, der ønsker at finde hvile og få fornyede kræfter. Refugiet er et fredfyldt sted med plads og tid til fordybelse og til at søge ny inspiration.
Gæster skal være selvhjulpne eller selv have en hjælper med, da Refugiet ikke har plejepersonale ansat.
Hjemmeplejens ydelser kan eventuelt flyttes med. Dette skal aftales med egen kommune.
Sygesikringen "danmark" giver et tilskud på 200 kr. pr. døgn til rekreation for medlemmer af gruppe 1 og 2 op til 3 uger om året.
Løgumkloster Refugium er ikke egnet til demente og behandlingskrævende psykisk syge mennesker.