mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Corona forholdsregler

Opdateret den 14. juni 2021


Alle gæster over 15 år skal ved ankomst fremvise en negativ corona test ikke ældre end 72 timer eller et bevis på at være vaccineret. 

Er dit ophold længere end gyldigheden på Coronapasset eller testen, skal der foretages yderligere test undervejs i opholdet. Lyntest tilbydes i Løgumkloster mandag og torsdag og PCR-test ved tidsbestilling lørdag, og ellers er det i Tønder.

Vi opfordrer til, at Coronapasset hentes ned på telefonen eller printes i papirform før ankomst, så indtjekning forløber enkelt. Vi følger løbende myndighedernes retningslinjer og tager alle de nødvendige tiltag for at undgå smitte. 


Refugiet er kendetegnet ved en høj rengøringsstandard. Der er nu opsat desinfektions-dispensere rundt omkring i huset. Der vil blive gjort rent mindst to gange dagligt på overflader, som ofte bliver berørt. Vi vil gøre, hvad vi kan for at reducere smitterisikoen. Tidligere er der blevet rengjort på værelserne ved mere end 3 døgns ophold. For at mindske smitterisiko har vi valgt, at rengøringspersonalet kun kommer på værelset efter gæstens eget ønske.


Der er sprit rundt omkring i huset. Husk at spritte hænderne af, når du kommer ind i og når du går rundt i huset. Vær særlig omhyggelig i spisesalen.


Spisning
I spisesalen er der nu dækket op, så man sidder 4 personer ved hvert bord. Ønsker du mere afstand vil der også være mulighed herfor. Afrydning foregår som vanligt med at du selv rydder af - dog er det vigtig at man ikke stimler sammen omkring afrydningsvognen. Så kan du ikke vente til der bliver plads, så lad dit service stå.

Vi har haft tradition for samlet at gå til bords til frokost og til aftensmaden samt at indlede måltidet med at synge et bordvers. Det har vi ændret midlertidig. Til frokost og til aftensmad vil vi nu sætte os til bords i perioden fra henholdsvis kl. 11.50 til 12 og fra 17.50 til 18, og vi indleder måltidet med en fælles bordbøn, så vi alle kommer godt tilstede.

Mad servering

Morgenmaden er som sædvanlig fra buffet. Sprit hænderne af før du går til buffeten af hensyn til din næste, og sprit dine hænder af igen inden du sætter dig af hensyn til dig selv. Husk at holde 1 meters afstand. Der åbnes til morgenbordet kl. 7.30, og der henstilles til gæsterne – særligt på dage, hvor der er mere end 40 gæster i huset - om at fordele sig, så man enten kommer fra kl. 7.30-8.15 eller fra 8.30-9.15. I mellemrummet, hvor der er morgensang i Løgumkloster Kirke, vil der blive ryddet af, stole tørret af og buffeten fornyet.

Til frokost serveres ved de enkelte borde. Der vil være kolde lækkerier, en lun ret og salat. Ost og lidt sødt samt kaffe og the vil tillige blive bordserveret.

Til aften vil der tillige blive serveret ved bordene.

Vi vil løbende evaluere måden vi spiser sammen på, og vil ændre dem, såfremt vi finder det formålstjenestelig.



Vi håber, at vores gæster sammen med os, vil gøre Refugiet til et sikkert sted at være ved at overholde de gode hygiejneregler: vaske hænder, undlade at røre sig i ansigtet før man har vasket/sprittet hænder, hoste i ærmet og holde behørig afstand.

Jf. Kulturministeriets retningsregler skal gæster, medarbejdere og frivillige, der er i risiko for alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, udvise stor forsigtighed ved ophold på Refugiet.


Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven