Værelser
Værelset er til rådighed fra kl. 14. på ankomstdagen.
På afrejsedagen er værelset er til rådighed til kl. 10. Nogen gange kan det være muligt at blive længere på værelset mod en mer betaling - forhør nærmere i receptionen.
Oversigtskort med beliggenheden af de enkelte værelser.
Mod merbetaling (250 kr.) kan det være muligt at booke et specifikt værelse.
Der er sengelinned, håndklæder, shampoo og hårtørre på alle værelser.
Refugierytmen:
Måltider:
I døgnprisen (ved helpension ) er inkluderet kaffe og kage ved ankomst om eftermiddagen, 2 retters middag, aftenkaffe med småkager, morgenbuffet og frokost.
Morgenmad: kl. 7.30-9.15.
Eftermiddagskaffe: kl. 14.30-16.
Frokost: kl. 12.
Aftensmad: kl. 18.
Aftenkaffe: kl. 19.
Morgensang:
Som en del af opholdet kan du deltage i den stemningsfyldte morgensamling i Kapitelsalen og aftensang i Løgumkloster Kirke.
Morgensang i Kapitelsalen (man-lør) kl. 8.30
Aftensang i Kirken (man-lør) - onsdag med nadver kl. 17.30
Der er højmesse i Kirken (søn)
Er der ændringer til ovenstående dagsrytmer, vil det fremgå af detailprogrammet eller dagsopslaget i foyeren.
Åbne foredrag
Er du gæst på refugiet og ikke tilmeldt et program, kan du forhøre dig i receptionen om mulighed for at deltage i de "Åbne foredrag" mod en merbetaling - se hvilke foredrag her
Aviser og bibliotek
Ved Pejsestuen findes dagens aviser, og der er tillige et bibliotek med mulighed for at låne en bog under opholdet.
Cykel
I receptionen kan du låne en cykel og cykelhjelm til dagsudflugt i området.
Kontorstol
Er du her på arbejdsophold, er det muligt at låne en kontorstol.
Fitness
Refugiet har en aftale med et lokalt fitnesscenter, som vores gæster gratis kan benytte. Forhør nærmere i receptionen.
Rekreation
Rekreation på Løgumkloster Refugium forudsætter, at man er selvhjulpen. Her findes intet plejepersonale, og har man systematiske, behandlingskrævende behov, er det nødvendigt at have en hjælper med eller på egen hånd at træffe aftale med den kommunale hjemmepleje. Løgumkloster Refugium er ikke egnet til demente og behandlingskrævende psykisk syge mennesker.
'Stille bord' ved måltider
Ved alle måltider i Spisesalen er det muligt at sidde ved et 'stille bord' bagerst i Spisesalen, hvor der ikke tales ved bordet.
WiFI
På alle værelser er der fri internet
Handicap forhold
Der er to værelser specielt indrettet uden dørtrin, stort badeværelse og med niveaufri adgang. Der er elevatoradgang til de forskellige fælleslokaler.
Glemte sager
Ting, der er glemt, bliver opbevaret i 1 måned herefter afleveres det til genbrug. Mod betaling af porto samt et administrationsgebyr på 40 kr., sender vi gerne det glemte til dig.
Afbudsbetingelser
Ved afbud efter indbetaling eller indtil 3 uger før opholdet refunderes beløbet fratrukket 1.000 kr. pr. person. Ved afbud senere end 3 uger før opholdet refunderes 50% af det indbetalte beløb. Ved afbud på ankomstdagen refunderes intet. Køb evt. afbudsforsikring ved eget forsikringsselskab. Enkelte ophold kan have andre afbudsbetingelser. Det vil i givet fald fremgå af bekræftelsen.
Betaling
Betalingen foretages ved bestilling. Ved online betaling kan man betalte med betalingskort og MobilePay.
Tilskudsmuligheder:
1. Foreningen til støtte af erhvervsaktive sygdomsramte borgere
Man kan søge om tilskud til ophold på Refugiet hos 'Foreningen af erhvervsaktive sygdomsramte borgere'. Foreningen er en upolitisk og ikke-religiøs forening. Foreningen har til formål at yde tilskud til erhvervsaktive, sygdomsramte borgere, der ønsker at tage på rekreationsophold i forbindelse med afslutningen af et sygdomsforløb. Foreningen blev stiftet i forbindelse med nedlæggelsen af de gamle sygekasser i 1973 og de tilskud der ydes, finansieres af det afkast, der genereres af foreningens formue. Det er et krav at opholdet minimum består af 7 overnatninger. Klik her for at komme til ansøgningsside.
2. Valdemar Frænkel & moder Emmy Polack, f. Berendts Mindelegat. Klik her for yderligere info.
3.Ældre Sagen
Refugiet har pr. 9. april 2026 lavet en samarbejdsaftale med Ældre Sagen. Som medlem får man:
10 % rabat på refugieophold med program
20 % rabat på overnatning med helpension
Opholdet bookes via Ældresagen hjemmeside - Læs mere her
Kunstkammer
Værelserne er tænkt som fordybelsesværelser med stor enkelhed. Ønsker du udsmykning, er det muligt at låne et billede fra vores kunstkammer og hænge det op mens du er her.
Kunsthal Holmen
Når du er gæst på Refugiet, har du fri entre på Kunsthal Holmen i Løgumkloster. Det er en kunsthal med skiftende udstilling med nyere kunst / samtidskunst. Se åbningstider og aktuel udstilling her www.kunsthalholmen.dk
'Mobil-hotel'
Et refugieophold helt uden forstyrrelse! Lad receptionen opbevare din mobiltelefon helt eller delvist under dit ophold.
Rygning
Rygning er kun tilladt udendørs. Det gælder alle former for tobak også e-cigaretter. Ryges der indendørs, må man forvente at komme til at betale for hovedrengøring og eventuel alarmering, erfaringsmæssigt ca. kr. 3.500. Her er et udendørs rygeområde med varmelampe.
Transport
Bus og tog
Ved rejse med tog eller bus anbefaler vi, at du søger på Rejseplanen for den optimale rute til Refugiet. Der er forskellige løsninger alt efter hvilken dag og tidspunkt du kommer. Sydtrafik har forskellige transport løsninger. Oftest er den bedste rute med offentlig trafik via Rødekro. Der er ikke elevator, og der er en del trapper på togstationen i Rødekro. Der er heller ikke toilet. Har du brug for elevator, anbefaler vi, at du tager via Vojens. Busrute nr. 124 (Rødekro - Løgumkloster) kører ikke lørdag og søndag. Der kan man i stedet bestille en flexrute tur på tlf. 7660 8608. Skal bestilles 1 time før afgang. Det er samme pris som en almindelig busbillet.
Rejseplanen.dk:
Her kan du bestille din togbillet og finde rejseruten og rejsetidspunkter til/fra Løgumkloster - Klik her for info og køreplaner
Bil: Kommer du nordøst fra er kørsel ad motorvejen den letteste vej, og dreje fra ved afkørsel 69 syd for Haderslev. Følg rute 435 mod Tønder, til der er skilte mod Løgumkloster. Fra lyskrydset i Løgumkloster følges skiltene til Refugiet.
Taxi:
DK Taxi, tlf. 2883 4478. Flextur (Sydtrafik), T: 7660 8608 eller via linket her.
FlixBus:
Fra København, Århus og flere større byer kan du rejse med FlixBus, klik her for info.
Elbiler:
Der er ladestander på p-pladsen ved Klostergade 5, 6240 Løgumkloster (600 m fra Refugiet). På p-pladsen ved Markedsgade 18 over for Centralhotellet (850 m fra Refugiet). Og ved Super Brugsen, Østergade 25 (550 m fra Refugiet). Refugiet har ikke en ladestander.
Samkørsel med andre refugiegæster
Refugiet har oprettet en Facebookgruppe "Løgumkloster Refugium - samkørsel" for dig, der har en ekstra plads i bilen, og dig, der søger kørelejlighed. Vi håber med denne gruppe, at kunne bidrage til både miljøet og din pengepung. Refugiet stiller siden til rådighed, og det op til jer som gæster selv at knytte kontakterne og lave aftalerne.
Parkering
Der er fri parkering udenfor Refugiet langs kirkegårdsmuren og på p-pladsen. Kniber det med plads på p-pladsen, kan man benytte p-pladsen på den anden side af kirkegården: Klostergade 5, 6240 Løgumkloster (600m i bil og 2 minutters gang via sti - 250m).
