mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Hvad arbejder vi for? – arbejdet til debat

Dato start:
22. januar
 - 
Dato slut:
25. januar 2027
Begivenhed - beskrivelse:

ARBEJDE – FRITID  – BALANCE

 

VELKOMMEN TIL DAGE OM ARBEJDETS MENING OG ARBEJDSSAMFUNDETS ETIK 


Arbejdslivet i Danmark er i disse år under forandring og i stadig højere grad til debat. Nye forventninger til balancen mellem arbejde, fritid og familieliv vinder frem, samtidig med at flere oplever stress, udbrændthed og et arbejdsliv, der stiller stadig større krav. Fugerne knager i det gamle protestantiske arbejdssamfund.


Flere søger alternative livsformer, arbejder mindre eller vælger at være hjemme med børnene, mens andre insisterer på bedre vilkår og større mening i arbejdslivet. Er vi ved at gøre op med arbejdets dominerende plads i tilværelsen – eller leder vi blot efter en bedre måde at arbejde og leve på? 


Fra det 20. århundredes fokus på produktion, velstand, velfærd, fuld tid og fuld beskæftigelse bevæger vi os mod en arbejdskultur, hvor frihed og sammenhæng mellem liv og arbejde fylder mere. Men hvad sker der med et samfund, hvor arbejdet ikke længere tages for givet, men i stigende grad er til forhandling? 


Det danske velfærdssamfund er samtidig fortsat en central institution i den danske samfundsmodel, der nyder universel opbakning blandt danskerne. Kan vi både arbejde mindre, få mere tid til os selv og bevare et velfærdssamfund, der fundamentalt bygger på, at vi alle bidrager gennem arbejdets indsats? Spørgsmålet om arbejdet er på den måde en spørgsmål om vores værdier, om mening og pligt. Hvor går grænsen mellem den enkeltes ret til at vælge sit eget liv og vores fælles ansvar for velfærd og velstand?


Mellem frihed og fritid, krav og stress, velfærdssamfund og arbejdets identitetsskabende kraft spørger vi: Hvorfor skal vi arbejde? - Hvad arbejder vi for?


Tilbage_til_naturen_-_Storm_P


Hen over dagene sætter vi forskere, politikere, forfattere og samfundsdebattører stævne, der belyser arbejdets betydning – historisk og aktuelt – og åbner for en refleksion over, hvordan vi vil arbejde og leve i fremtiden, og hvordan vi som fællesskab fordeler arbejdets byrder. 


Arbejdslivsforsker Cecilie Eriksen indleder med at spørge til selve meningen med arbejdet, når vi gennemløber arbejdets idéhistorie og ser, hvordan arbejdet gennem tiden er blevet forstået både som nødvendighed, straf og kald. I dag er meningsfuldt arbejde blevet et ideal, men hvilke faldgruber opstår, når arbejdet bliver central kilde til identitet og mening?


Kaare Dybvad Bek, tidl. socialdemokratisk beskæftigelsesminister og forfatter til bl.a. bogen 'Arbejdets land' (2023), sætter fokus på de seneste års arbejdstidsdebat, hvor flere, også på den politiske venstre- og højrefløj, taler for friheden til at kunne arbejde mindre. Imod dette fremhæver Dybvad Bek nødvendigheden af en vedblivende arbejdsetik i et velfærdssamfund, der bygger på fælles ansvar, og arbejdets adlende effekt hos den enkelte, der ved at bidrage bliver borger. OBS! Foredraget med Kaare Dybvad Bek er et åbent arrangement på Refugiet, hvor det er gratis at deltage.


Professor i psykologi og forfatter til en række bøger om arbejdsliv og værdier, Lene Tanggaard, retter blikket mod arbejdslivets mange dilemmaer. Hun sætter fokus på de komplekse situationer, vi møder i dag: mellem mening og mistrivsel, udvikling og pres, individ og fællesskab. Ved at se på rollen, følelser, kreativitet og relationer spiller, åbner hun for en bredere forståelse af arbejdet som et grundvilkår i livet.


Hakon Mosbech, journalist og forfatter sætter fokus på de alt for mange vågne timer i vores moderne arbejdsliv og spørger, hvordan vi kan skabe betingelser for bedre arbejdsliv. Med afsæt i forskning, eksempler på nytænkende arbejdspladser og sin personlige fortælling som stressramt undersøger han, hvordan arbejdet ikke kun kan handle om at yde, men også om at trives, udvikle sig og finde formål.


Forfatter bag bl.a. bogen ’Konkurrencestaten’ (2011) og professor, Ove Kaj Pedersen, samler trådene med et historisk og samfundsmæssigt perspektiv på begrebet arbejde. Med afsæt i flere hundrede års udvikling viser han, hvordan arbejdet er blevet det, der i særlig grad definerer det danske samfund og vores identitet, og hvordan forholdet mellem arbejde, fritid og frihed fortsat er under forandring.


Kom til ”arbejdsdage” på Løgumkloster Refugium – dage om at det moderne arbejdsliv og arbejdssamfund. Om at arbejde for at leve og leve for at arbejde. Debat, modspil og perspektiv i Refugiets rolige rammer, hvor fordybelse og besindelse på livsværdier er i centrum. Altså: Arbejde for at leve eller leve for at arbejde? 

Medvirkende: 
Medvirkende::

Ove Kaj Pedersen, forfatter til bl.a. 'Konkurrencestaten' og professor emeritus i komparativ politisk økonomi; Hakon Mosbech, forfatter, journalist og medgrundlægger af mediet Zetland; Kaare Dybvad Bek, folketingspolitiker og forfatter til bl.a. ’Arbejdets land’; Lene Tanggaard, professor i psykologi og forfatter, og Cecilie Eriksen, arbejdslivsforsker og foredragsholder


Ny arbejdsliv billeder

Foto: Hakon Mosbech (fotograf Marcus Trappaud Bjørn), Lene Tanggaard (Lisbeth Holten), Kaare Dybvad (Steen Brogaard), Cecilie Eriksen (Joachim Ladefoged)                                                                                    


Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER

Pris:
Pris pr. person / 4 dage: Lille enkeltværelse: 4945 kr. / Dobbeltværelse: 4795 kr. / Enkeltværelse: 5095 kr. / Stort dobbeltværelse: 4945 kr.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
Arbejdsliv forside hjemmeside2

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven