mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Den forsvundne stat – historiedage om DDR

Dato start:
12. marts
 - 
Dato slut:
15. marts 2027
Begivenhed - beskrivelse:

VELKOMMEN TIL HISTORIEDAGE – OM LIVET I DET FORSVUNDNE DDR


DDR – Deutsche Demokratische Republik. En stat, som opstod i ruinerne efter 2. Verdenskrig og forsvandt igen blot 41 år senere. Et socialistisk eksperiment midt i Europa, der hævdede at være Tysklands fremtid, men endte på historiens mødding.


Den østtyske republik opstod i 1949 ud af den sovjetiske besættelseszone – egentlig imod Stalins ønske om et neutralt Tyskland. Modsætningerne mellem krigens tidligere allierede voksede hurtigt, og snart stod europæerne på hver side af jerntæppet. Af de tre vestlige zoner dannedes Forbundsrepublikken Tyskland, mens DDR blev det socialistiske modsvar i øst. De færreste – og slet ikke Stalin – forestillede sig dengang, at delingen skulle blive permanent. Men den kolde krig uddybede de ideologiske magtkonflikter, og de to Tysklande blev forankret i hver sin blok: NATO og Warszawapagten.


Men hvorfor endte med et Tyskland i to? Og hvordan blev det at leve i DDR? Fra arbejderopstanden i 1953 til murens opførelse i 1961. Walter Ulbricht og Erick Honecker. Mellem socialistiske idealer, politisk kontrol og 5-årsplaner.


Trabant, Plattenbau, Spreewaldgurken og Sigmund Jähn – og Stasi, censur, overvågning og flugtforsøg. Et samfund, hvor millioner af mennesker levede ganske almindelige liv, men under et system, der ville bestemme langt mere end blot landets politik.


I levende foredragsform fører historiker Ebbe Juul-Heider os gennem DDR's dramatiske årtier. Vi følger den kolde krigs store konflikter såvel som de små historier om hverdagsliv, kultur, arbejde og familieliv i den i dag ”forsvundne” stat – en stat, som nogle i dag endda ser tilbage på med nostalgisk længsel.


Foredragene leder frem til kulminationen i 1989: Mandagsdemonstrationerne, masseflugten, regimets sammenbrud og murens fald. Hvorfor holdt DDR så længe – og hvorfor forsvandt staten så hurtigt? Hvad fik mennesker til at blive, tilpasse sig eller gøre modstand? Og hvad blev tilbage i det østlige Tyskland, da først den socialistiske utopi og siden de vestlige frihedshåb fortonedes?


East_Germany_1972_Postage_Stamp_-_Brezhnev_and_Honecker_Meeting


Besøg Løgumkloster Refugium på historiske dage og bliv meget klogere på DDR, det delte Tyskland og den kolde krig gennem de mange små historier i den store historie.

Historiedagene foregår i Refugiets rolige og stemningsfulde omgivelser med morgensang i kapitelsalen og aftensang i Løgumkloster Kirke. Alt det, der skal til for at sætte gode rammer for inspirerende dage i selskab med andre historieinteresserede.


Muren

Medvirkende: 
Medvirkende::
Ebbe Juul-Heider, foredragsholder og cand.mag. i historie


Ebbe


Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER

Pris:
Pris pr. person / 4 dage: Lille enkeltværelse: 5145 kr. / Dobbeltværelse: 4995 kr. / Enkeltværelse: 5295 kr. / Stort dobbeltværelse: 5145 kr.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
DDR

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven