JØDISK – KOSMOPOLIT – IDENTITET

DAGE OM DEN DANSK-JØDISKE LITTERATURHISTORIE – OG DANSKHEDEN I KULTUREN

Det dansk-jødiske spor i litteraturen og det jødiske ophav hos en række centrale skikkelser i dansk åndsliv har været en ofte overset, men afgørende del af vores moderne kulturhistorie.

Fra den nationale guldalder over det moderne gennembrud frem mod år 1900 til det 20. århundredes søgende identitetsfortællinger og danskhedsdebatter. Det dobbelte kulturtilhørsforhold hos dansk-jødiske intellektuelle har haft stor betydning for vores fælles forståelse af begreber som danskhed, demokrat og identitetsforhold. Her har positionen mellem minoritet og majoritet, det nationale fællesskab og kosmopolitisk udsyn skabt både frugtbare impulser og vedvarende kulturelle spændinger.

I selskab med Klaus Rothstein, journalist og litteraturanmelder på Weekendavisen, samt en række dygtige litteraturformidlere stiller vi skarpt på dansk-jødiske forfattere, der fra 1800-tallet og frem til i dag har bidraget til at udvide og udfordre forestillinger både om fælles national identitet og den enkeltes erfaring af tilhør og fremmedhed?

Klaus Rothstein indleder som programmets vært dagene med et fokus på Georg Brandes og døden. Med udgangspunkt i Brandes’ ønske om at “gå stille ud af livet” og få sin aske spredt for alle vinde – grænseoverskridende til det sidste! – undersøger han hvilken rolle døden spillede i Brandes’ liv og tækning. Levede Brandes som han døde? Hvordan kan vi i dag forstå den skikkelse, der bidrog til at modernisere vores kritiske syn på samfund og litteratur?

Litteraturforsker Søren Blak Hjortshøj tegner et portræt af Georg Brandes og den generation, der fulgte ham. Med et afsæt i Brandes’ samtidsopgør og gennembrud i debatten udfoldes, hvordan dansk-jødiske intellektuelle kom til at spille en markant rolle som demokratiske “nation builders” i den danske offentlighed. Især i litteraturen afspejles dette – bl.a. i Henri Nathansens Indenfor Murene – hvor dansk-jødiske figurer ofte bliver billeder på en bredere kamp for social ligestilling og forandring.

Herfra vendes blikket mod 1800-talsforfatteren Meïr Aron Goldschmidts liv og værk. Litteraturhistoriker Jan Schwartz tegner et portræt af den kosmopolitisk forfatter og journalist, der bevægede sig mellem dansk offentlighed og Europas idéstrømninger. Silas Blume, litterat og oversætter, fokuserer på Goldschmidts udvikling i 1840’erne – fra satiriker i ’Corsaren’ til forfatteren bag ’En Jøde’ – og på spændingen mellem det æstetiske og en etisk bevidsthed i hans forfatterskab.

Oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad giver os en introduktion til forfatteren Janina Katz. Født i Krakow i 1939 i en jødisk familie, hun mistede under krigen -- som 30-årig flygtning til Danmark fra det kommunistiske Polen. Katz kredser i sine værker om erindring og identitet og skrev sig ind i dansk litteratur med en både europæisk og dansk-jødisk stemme. Gennem bl.a. bogen ’Min moders datter’ får vi indblik i Katz’ litterært gestaltede erfaringer af migration, tab og sproglig forskydning.

Fra sit virke som forfatter med dansk-jødisk baggrund tager Klaus Rothstein endelig livtag med en række af 1980’ernes identitetsromaner – værker af bl.a. Kjeld Koplev, Gerz Feigenberg, Henning Silberbrandt og Harry Katlev. Værkerne tematiserede alle midtlivskriser og jødiske rødder, men fremstod i samtiden også tidstypiske. Hvad kan fortællingerne genlæst i dag sige om jødisk liv i Danmark?

Dage med ånd. Her forudsættes ikke et forhåndskendskab, blot en nysgerrighed på dansk litteratur, den ”lange” dansk-jødiske kulturhistorie og stadige danskhedsdebat om vores kulturs mangfoldige og moderne, spraglede rødder.  

Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER