mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Det grænseløse Vesten – sommerstævne

Dato start:
12. juli
 - 
Dato slut:
15. juli 2026
Begivenhed - beskrivelse:

GRÆNSE - STÅSTED - FRIGJORT


VELKOMMEN TIL DAGE OM VESTENS SIDSTE FRIGØRELSE OG GRÆNSERNE FOR DET FRIGJORTE


Det moderne vestens historie er en frigørelsens fortælling. Et mangehovedet brud med normer, traditioner og grænser i kampen for individets frihed.


I 2025 synes den vestlige verdens borgere og deres søgen efter stadige indre og ydre frihedsrum dog på mange måder at være endt i et ingenmandsland. Når alt fast og solidt fordufter i nutidens totale, globale medie-uvirkelighed, så forsvinder frihedens grundlag. Enkeltvist enestående, uforbundet, grænseløs bliver det frigjorte menneske ufrit.


På årets sommerstævne på Refugiet kaster vi -- hen over dage med foredrag, debat og refleksion – kritiske blikke på livet i det 21. århundredes vesten. Her spørger vi aktuelle kulturtænkere og debattører: Hvordan kan vi genvinde de fælles ståsteder og folkelige fortællinger, der på én gang binder og frigør?


I sit foredrag både undersøger og opfordrer historiker Christian Egander Skov, forfatter til bogen om ’Borgerlig krise’, til en revitalisering af det folkelige og ”borgerlige i en tid, hvor kulturel sammenhængskraft og forbindelseslinjerne både i det nationale fællesskab og i de konkrete, lokale fællesskaber opløses ud i selvvalgte kontaktflader og forbindelser uden grænser. Hvordan kan alle vi, individualiserede, igen finde samling og meningshorisont i et folkeligt projekt og en fælles tilværelsesforståelse, der kan give orientering?    


Professor i litteratur, Anders Ehlers Dam, stiller skarpt på den verdensberømte franske forfatter og enfant terrible, Michel Houellebecq, der som få af nutidens skønlitterære forfattere formår at hudflette det vestlige menneskes ufrihed midt i alt det lyststyrede og valgfrie, frigørelsen har givet og er endt i. Er Vesten og dens mennesker ved at gå til grunde spørger vi med Houellebecq og hans spidende, morsomme og kulturkritiske forfatterskab? 


Kasper Støvring, debattør og forfatter til en række bøger bl.a. 'Sammenhængskraft' og ’Breve fra provinsen’ fortæller om stedets og hjemmets betydning i globaliserings tidsalder. Midt i det verdensomspændende grænseløse føler mange sig ensomme og rodløse. De mangler et sted, hvor de hører hjemme. Steder er dér, hvor vi knytter bånd og vinder erfaringer og forankring – som lokalsamfund, familien, skolen, kirken, forsamlingshuset. Afgrænsede steder, hvorom vi kan sige: ”De er vores”. Vi kan ikke bo globalt, kun lokalt. 


Bo Heimann, journalist og forfatter til ’Hjemsøgt 1925-2025’, tegner forbindelseslinjer fra vores kriseramte og forvirrende nutid tilbage til den europæiske mellemkrigstid. En tid præget af politisk radikalisering, økonomisk ustabilitet og voksende ulighed, hvor kønsroller og sociale hierarkier revolutioneredes, fornuftens autoriteter tabte legitimitet og hvor der blev søgt efter stærke mænd og endelige opbrud. I dag befinder de europæiske lande befinder sig atter i en politisk, økonomisk og kulturel krise. Siden Berlinmurens fald har liberalismen dikteret globalisering, centralisering og privatisering, en proces, mange borgere føler sig svigtede i, og som nok engang gør højrefløjens partier til alternativer. Hvad kan vi lære af historien og forstå om tidsånden, vi lever i?


Endelig giver en af dansk litteraturs store forfattere, kulturkritikere og grænsegængere, Suzanne Brøgger, perspektiv på den konservative kritik af det grænseløse i kulturen og ”sædernes forfald” i tidsånden. Gennem en litterær samtale udfolder hun sit syn på den blanding, en ”Mischling”, som den vestlige kultur og Europa altid har været det. Med udgangspunkt bl.a. i essaysamlingen 'På Væggen' og i sin nyeste roman 'Mischling' (2025) peger hun på litteraturen som gemmested for friheden og kulturelt fristed, hvor vi kan besinde os på det faste og flydende i vores europæiske tradition. 


Jazz-duoen Nicolaj Aamand (klaver) og William Frøland (kontrabas) fra jazz-ensemblet Stedsans lægger toner til de følelser af frihed og stedsbundethed, som vi nutidens grænseløst frigjorte tidsalder erfarer som både lykke og ulykke.


Sommerdage i et vesten under forandring og i søgen på en ny slags forankring. 

Medvirkende: 
Medvirkende::

Christian Egander Skov, historiker og forfatter; Anders Ehlers Dam, professor på Europauniversität Flensburg; Kasper Støvring, debattør og forfatter; Bo Heimann, journalist og forfatter; Suzanne Brøgger, forfatter og debattør


Programværter: Jørgen Demant, fhv. præst og projektmedarbejder i FUV; Michael Kruse Nielsen, programkoordinator på Refugiet


Grænseløse bidrag

Billede SB (Fotograf: Sofia Runarsdotter)


Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER

Pris:
Pris pr. person: Dobbeltværelse: 4695 kr. / Enkeltværelse: 4995 kr. / Lille enkeltværelse: 4845 kr. / Stort dobbeltværelse: 4845 kr. Ønsker du ekstra døgn før programmets dage kan dette tilkøbes til 1295 pr. døgn inkl. fuld forplejning.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
Suzanne Brøgger - Kopi

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven