Refugieprogram
Jul på Refugiet – højtidsdage - Venteliste!
GLÆDE – HØJTID – FORTÆLLING
VELKOMMEN TIL STEMNINGSFULDE JULEDAGE PÅ REFUGIET
Julen på Refugiet er fyldt med højtidsånd, traditioner og den helt særlige ro, der indbyder til nærvær og fællesskab.
Hen over højtidsdage samles vi om stemningsfuld fællessang, en smuk julekoncert og inspirerende foredrag. Vi tager på udflugt til Ballum Kirke og Jens Rosendals hus, hvor vi undervejs nyder udsigten over Vadehavet.
Der bliver tid til hygge omkring juletræet og ikke mindst til at synge julens sange sammen, ligesom fortællingen ”Hjertets krybberum – en drøm om julen” inviterer os til en forståelse af synet på julefejringen helt tilbage i det 12. århundrede.
I løbet af juledagene kredser vi om de livshistorier, vi hver især bringer med os – fortællinger, der kan inspirere og give perspektiv. Glæd dig til anekdoter om et liv som dyrlæge i Løgumkloster, beretningen om et fund ud over det sædvandlige og et indblik i vadehavsdigteren Jens Rosendals sangverden. Vi dykker også ned i grænseegnens kultur og menneskeskæbner med forfatter Linda Lassens foredrag, mens forfatter Dorthe Nors tager os med på en rejse langs Vestkysten – hele vejen fra Skagen og ned til Vadehavet. Glædelig julefejring her på Refugiet!
Praktiske informationer om programmet: Vi gør opmærksom på, at man skal være helt selvhjulpen for at deltage på juleprogrammet. Der er ikke hjælpe- eller plejepersonale til rådighed.
OBS Der er venteliste til juleopholdet - tryk på 'tilmeld' og udfyld formularen, så kommer du automatisk på venteliste1

Marie Aagaard & Kristen Nedergaard Larsen, fortællere og amatørarkæologer; Rose-Marie Tillisch, præst; Branko Djordjevic, organist i Løgumkloster Kirke; Dorthe Nors, forfatter; Flemming Både, troubadour og musiker; Aksel Krogslund Olesen, musiker og komponist m.fl.
Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER
Du kan finde hjælp til booking af dit ophold med medlemsrabat HER
/Jul_på_refugiet.jpg)
