mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Nytår på Refugiet – højtidsdage - Venteliste

Dato start:
28. december
 - 
Dato slut:
02. januar 2027
Begivenhed - beskrivelse:
LIVSHISTORIE – FEST – TRADITION


VELKOMMEN TIL REFUGIEDAGE, HVOR VI FEJRER NYTÅRET


Nytåret er en særlig højtid. En tid, hvor vi siger farvel til det, der gav fylde og fyldte – og hvor vi byder det nye år velkommen.


Årets nytårsdage på Refugiet bliver fyldt med stemningsfulde koncerter, ture, foredrag og oplevelser. Ligesom der både er køkkenets gode hjemmelavede mad og hjemmebag samt refugiets og kirkens rytme at se frem til.


I år kredser dagene om fortælling, liv og traditioner. Her stifter vi bekendtskab med både Sønderjyllands kulturhistorie, Vesteregnens særegne natur samt de livstykker og menneskeskæbner, der dér har sat spor. Fra det unikke vadehav og marsklandskab til stærke sønderjyske kvinder i århundreder og en møbelarkitekt, der skabte ikonisk design til moderne mennesker.


Hen over dagene er der fokus på fællesskab og plads til ro og rytme. Og så løftes vi op af fællessang og musik. Til tonerne af nytår, tradition og naturen omkring – med Jens Rosendal, visesang, vores huspianist Aksels hænder på klaveret og meget mere.


Nytåret fejres traditionen tro både med fest, glæde og nytårsbobler – og med plads til højtidelighed og eftertanke i refugiets ånd. Godt nytår!


Praktiske informationer om programmet: Vi gør opmærksom på, at man skal være helt selvhjulpen for at deltage på nytårsprogrammet. Der er ikke hjælpe- eller plejepersonale til rådighed.


OBS. Der er venteliste til opholdet! Vi skriver dig gerne op på venteliste! Tryk på 'tilmeld', og udfyld formularen, så kommer du automatisk på venteliste.



Nytår

Medvirkende: 
Medvirkende::

Med Dorthe Løwendahl, forfatter; John Frederiksen, vadehavsfortæller; Allan Højer, visesanger; Jørgen Stormgaard, forfatter og foredragsholder;  Duo Askou//Andersen; Thomas Uhre Fenger, forfatter, fortæller og tidl. præst; Torben Ravn, tidl. skovfoged og frivillig ved Refugiet; Lis Mikkelsen, forfatter og aktiv i Sprogforeningen; Allan Højer, visesanger og skuespiller m.fl.



Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER

Pris:
Pris pr. person: Lille enkeltværelse: 7245 kr. / Dobbeltværelse: 6995 kr. / Enkeltværelse: 7495 kr. / Stort dobbeltværelse: 7245 kr.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
Nytår billede

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven