Refugieprogram
Munkeliv – sans middelalderen
KLOSTERLIV - MYSTIK - MUNKE
Dagene bringer dig tættere på livet i middelalderen gennem alle sanser og åbner for middelalderens verdensbillede og mystik gennem inspirerende foredrag. Vi oplever stilheden i Kapitelsalen, dufter til klosterurter, smager på de belgiske tapistmunkes øl og lægger øre til gregoriansk munkekor i den smukke kirke.

Omgivet af Løgumkloster Kirke og cistercienserklosteret forestiller - gennem sanser og ord - vi os livet på munkenes tid.
Middelalderarkæolog Lene Mollerup fortæller om cistercienserne og den indflydelse som klosterlivet har haft på nutiden. Fortæller og teolog Rose Marie Tillisch giver os et indblik i Hildegard og Bernhards tankeverden og deres præg på samtidens kirke med sansende sprogrytmer, musik og teologiske værker. Middelalderfilosof Aksel Hanning præsenterer tilblivelsen af den kristne mystik op gennem middelalderen med vægt på klosterlivet.
Vi får også en indføring i munkeøllets vidunderlige verden med smagsprøver på belgiske trapistmunkes øl, og vi bliver klogere på klosterhaver og urterne, der indgik i dagligdagen med museumsgartner Annemette Olesen.
Vi slutter af med en stemningsfuld koncert med 'Klosterkirkens Munkekor i Horsens', der fylder kirkerummet med gregoriansk sang.


Aksel Haaning, lektor på RUC i filosofi- og videnskabshistorie; Annemette Olesen, forfatter og museumsgartner; Rose Marie Tillisch, præst og forfatter; Torsten Dam-Jensen, pastor emeritus og tidl. formand for region Roskilde – danske ølentusiaster; Lene Mollerup, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Skanderborg – Øm Kloster Museum.
/Cistercienser_Sorø_kirke_beskåret.jpg)
