MODERNE – OPBRUD – MELANKOLI

VELKOMMEN TIL MELLEMKRIGSTIDENS LITTERÆRE VERDEN

Årene forud for og mellem Europas to store verdenskrige vedbliver at fascinere. Især den tysksprogede mellemkrigstid vækker interesse og genklang som en verden af i går, i opbrud og opløsning, på vej ind i den moderne uorden, også nutidens verden er gjort af.   

På litteraturdage stiller vi skarpt på mellemkrigstidens romaner og den urolige periode, de skildrer. Mellem Weimarrepublikkens Babylon og Wiens melankolske modernitet, radikal fornuftstro og aftenlandets undergangsstemning. Fra demokratieksperiment, massemedier og populærkultur til førerkult og rodløst eksilliv.

Hen over dagene introducerer en række dygtige litteraturformidlere periodens største skønlitterære forfattere og værker – forhåndskendskab forudsættes ikke, medbring blot nysgerrigheden på, hvad mellemkrigstidens erfaringer har at sige verden af i dag.

Per Øhrgaard indleder dagene med et fokus på datidens litterære verdensstjerne Thomas Manns upolitiske betragtninger fra 1922 og det demokratiske sporskift, han i 1920’erne slog ind på. Fra konservativ modstand mod den affortryllede verden til en advarsel imod romantisk længsel efter det absolutte i ’Trolddomsbjerget’.

Morten Dyssel fortæller om den østrigske forfatter Hermann Broch og værkerne ’Søvngængerne’ og ’Vergils død’. I sine modernistiske romaner beskrev Broch det totale værditomrum, der prægede Europa i tiden efter den store krig, men som humanistisk kulturkritiker insisterede Broch livet igennem samtidig på værdierne, demokrati og retsorden i en til stadig mere kaotisk verden formet af vold og magt.

Den tyske eksillitteratur, der opstod efter nazisternes magtovertagelse i 1933, gør Henning Goldbæk os klogere på, når han med udgangspunkt i forfattersønnen Klaus Mann og hans store eksilroman ’Vulkanen’ fortæller om de erfaringer af afmagt og fremmedgjorthed i det nye, der prægede de mange tysksprogede på flugt. Hvordan bevare håbet, fastholde identitet og gøre modstand på afstand?   

Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad sætter fokus på Stefan Zweig og Bruno Schulz som to markante stemmer fra det habsburgske-centraleuropæiske kulturfelt. Zweigs erindringer ’Verden af i går’ tegner billedet af en kosmopolitisk kultur i Wien men også dens sammenbrud, mens Schulz’ ’Kanelbutikkerne’ åbner et fabulerende og mytisk univers i den lille by Drohobycz. Tilsammen viser de både højkulturens opløsning og fantasiens overlevelse i periferien af Europa.

Birte Hoffmann tager livtag med forfatteren Robert Musil og mellemkrigstidens kritik af den rene fornufts samfund, som den moderne videnskab skabte grundlag for. I romanværket ’Manden uden egenskaber’ kastede Musil et skarpt antropologisk blik på den nye, fremmedgjorte verden, og søgte bl.a. med tidens eksperimentalpsykologi og fysik at forene de rationelle sider af mennesket med det menneskelige Andet: religiøse, mystiske erfaringer, kærlighed og etik.

Adam Paulsen tager livtag med den tyske livsreformbevægelse, der voksede frem i slutningen af 1800-tallet som protest mod det moderne industrisamfund og virkede ind i 1920’ernes ideologiske ekstremer. Credoet var her sundhed og selvudvikling. Vegetarisme, Steiner, nudisme og naturmedicin gik hånd i hånd med østlig visdom og spiritualitet, men trak også mørkere forbindelser til  tanker om race og vilje til magt.

Dage, hvor vi kortlægger weimartidens og mellemkrigsårenes, de revolutionære 1920'ere og ideologisk mørke 1930'erne, på én gang gammeldags og udpræget moderne ånd. 

Løgumkoster Refugium har indgået samarbejde med Ældre Sagen. Som medlem af Ældre Sagen har du mulighed for at tilmelde dig Refugiets programmer med en rabat på 10% - læs mere HER