Refugieophold tilbydes hver dag hele året rundt. Refugium betyder tilflugtssted. Indenfor biologien er det et sted, hvor dyr og planter kan overleve i ellers hårde tider. På samme måde kan vi som mennesker have brug for at søge hen til et et sted, hvor der er plads og ro til at være. Løgumkloster Refugium er sådan et sted.Her kan du finde plads til fordybelse, personlig vækst og fællesskab - alt efter dit behov. Tusindvis af gæster har i årenes løb oplevet, at et ophold her på Refugiet netop har været det åndehul, de havde brug for. Hvor energien og livsmodet er blevet fornyet, og hvor den uløste opgave fandt sin form.
OBS - Støj fra genslyngningen af Slotsbækken
Slotsbækken der løber gennem engen syd for Refugiet skal genslynges i forbindelse projekt Munkenes Enge. Det kommer til at foregår i perioden 16/4 - 8/6-26. Det kan medføre lidt støjgener fra gravearbejdet i dagtimerne i hverdagene.
| DØGNPRIS I 2026 INKL. FULD FORPLEJNING: | PRIS PR. PERS: |
| Dobbeltværelse | 1.195 kr. |
| Stort dobbeltværelse | 1.245 kr. |
| Standard enkeltværelse | 1.295 kr. |
| Lille enkeltværelse | 1.245 kr. |
| Lille enkeltværelse med fælles bad og toilet* | 1.195 kr. |
*Lille enkeltværelse markeret med* har fælles bad og toilet på gangen. Øvrige værelser har eget bad og toilet.
Vi tilbyder booking af et specifikt værelse eller værelse i et bestemt område - det koster 250 kr. pr. booking.
BOOK REFUGIEOPHOLD HER
Skrive- og Arbejdsophold
Løgumkloster Refugium tilbyder arbejdsophold til en døgnpris på 995 kr. inkl. fuld forplejning til enkeltpersoner eller mindre grupper, der i respekt for stedets særlige karakter søger ro til at arbejde koncentreret med opgaver af studiemæssig, forsknings, litterær eller anden kunstnerisk art. Måske har du selv forskningsmidler eller har mulighed for selv at søge egne fondsmidler. Læs mere og book arbejdsophold her
Er du studerende er prisen 895 kr. pr. døgn. (studiekort fremvises). Læs mere her
Er i flere der skal arbejde sammen, er det muligt at booke et mødelokale mod betaling.
LÆS MERE OG BOOK 'SKRIVE- OG ARBEJDSOPHOLD' HER
Eksamenslæsning - tilbud til studerende med studiekort
Eksamenslæsning i de bedste rammer:
3 døgn i maj og juni 2026 for 2.100 kr. BOOK 'EKSAMENSLÆSNING' HER
Rekreation
Rekreation på Løgumkloster Refugium forudsætter, at man er selvhjulpen. Her findes intet plejepersonale, og har man systematiske, behandlingskrævende behov, er det nødvendigt at have en hjælper med eller på egen hånd at træffe aftale med den kommunale hjemmepleje. Løgumkloster Refugium er ikke egnet til demente og behandlingskrævende psykisk syge mennesker.
