Refugieprogram
Hjemfalden - dage om menneske og natur
INDFÆLDET - NATUR - SPROG
Hjemfalden. Ordet vidner om ældre tiders verdensfortrolighed. Om dybere, langsommere forbindelser mellem mennesket, tid og jord. At høre hjemme, indfældet i sansernes verden, i universet, i livet.
Vi har stille vendt os bort fra sommer imod efteråret. Krop og sjæl veksler fra dag til nat, lys til mørke, blomst til løvfald. Forvandlinger, fald i ro.
Hen over refugiedagene undersøger vi hjemfaldenheden, erfaringen af at være indfældet – filosofisk, litterært, eksistentielt, kropsligt – gennem sprog og sansning, i foredrag, læsning, musik og naturro.
Theis Ørntoft, forfatter til senest bøgerne Jordisk (2023) og Habitat (2025), læser og fortæller om det levende menneskeliv i nutidens socio-økologiske undergangsstemninger. Formår vi at opøve hjemfølelse i det levende? At forblive besværet, forpligtet på det jordiske?
Fra sit feltarbejde hos alternative jordbrugere fortæller antropolog Cecilie Rubow, forfatter til Indendørs-menneskets natur (2022), om en ”jordisk” metafysik, der vokser frem som grundlag for nye alternative, bæredygtige menneskelivsformer. Er et andet tilhørsforhold, en anden udveksling mulig?
Mærk fordybelse og tiden til at være og falde i Refugiets omgivelser.
Rum til ord, stemninger og eftertanke om sammenhænge i det største og mindste.
Medvirkende: Theis Ørntoft, digter og forfatter, vinder af European Union Prize for Literature 2024; Cecilie Rubow, forfatter og lektor i antropologi på Københavns Universitet; Michala Norup, billedkunstner, fotograf og tegneunderviser;
Programværter: Jørgen Demant, fhv. præst og medarbejder i Liturgisk Forum, Folkekirken Uddannelses- og Videnscenter FUV, og Michael Kruse Nielsen, program-koordinator på Refugiet.
Foto: Theis Ørntoft: Sara Galbiati (2025)
Ønsker du en ekstra overnatning inkl. fuld forplejning før eller efter programmet, er der mulighed herfor til en særpris på kun på 795 kr. pr. person.
/Hjemfalden_Theis_Ørntoft_Fotograf_Sara_Galbiati__2025.jpg)