mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Rekreation og fordybelse

Refugieophold tilbydes hver dag hele året rundt. Refugium betyder tilflugtssted. Indenfor biologien er det et sted, hvor dyr og planter kan overleve i ellers hårde tider. På samme måde kan vi som mennesker have brug for at søge hen til et et sted, hvor der er plads og ro til at være. Løgumkloster Refugium er sådan et sted. Her kan du finde plads til fordybelse, personlig vækst og fællesskab - alt efter dit behov. Tusindvis af gæster har i årenens løb oplevet, at et ophold her på Refugiet netop har været det åndehul, de havde brug for. Hvor energien og livsmodet er blevet fornyet, og hvor den uløste opgave fandt sin form.


Værelset er til rådighed fra kl. 14. I døgnprisen er inkluderet kaffe og kage ved
ankomst om eftermiddag, aftensmåltid, aftenkaffe med småkager, overnatning i skønt værelse, morgenbuffet og frokost. Som en del af opholdet kan du deltage i den stemningsfyldte morgensamling i Kapitelsalen og aftensang i Løgumkloster Kirke.


På alle værelser er der fri internet. I Pejsestuen findes dagens aviser, og der er tillige et bibliotek med mulighed for at låne en bog under opholdet.


Her en oversigt over døgnrytmen på Refugiet:




Døgnprisen pr. person inkl. fuld forplejning i standard værelse:


  1  døgn
 2 døgn
 3 døgn
 4 døgn
 I dobbeltværelse
    845 kr.
 1.595 kr.
 2.345 kr.
 2.995 kr.
 I enkeltværelse
 1.045 kr.
 1.895 kr.
 2.645 kr.
 3.295 kr.


Der er mulighed for et mindre værelse mod et fradrag i prisen på 50 kr. (enkeltværelse) eller 100 kr. (enkeltværelse med bad på gangen). Og for et af vores to rums værelser mod et tillæg på 150 kr. pr. døgn.


Arbejdsophold minimum 5 døgn
Løgumkloster Refugium tilbyder årligt et antal stipendiater til en døgnpris på 750 kr. inkl. fuld forplejning til enkeltpersoner eller mindre grupper, der i respekt for stedets særlige karakter søger ro til at arbejde koncentreret med opgaver af studiemæssig, litterær eller anden kunstnerisk art.


Er du gæst på refugiet og ikke tilmeldt et program, kan du forhøre dig i receptionen om mulighed for at deltage i de enkelte programpunkter mod en merbetaling.

I receptionen kan du låne en cykel til dagsudflugt i området. Er du her på arbejdsophold, er det muligt at låne en kontorstol. Enkelte værelser er særligt indrettet for handicappede.


Rekreation på Løgumkloster Refugium forudsætter, at man er selvhjulpen. Her findes intet plejepersonale, og har man systematiske, behandlingskrævende behov, er det nødvendigt at have en hjælper med eller på egen hånd at træffe aftale med den kommunale hjemmepleje. Løgumkloster Refugium er ikke egnet til demente og behandlingskrævende psykisk syge mennesker.

Sygesikringen "danmark"
Refugiet er godkendt af Sygesikringen "danmark", som under visse betingelser giver tilskud til ophold direkte i forlængelse af længere tids sygdom eller direkte efter hospitalsophold. Vil man være sikker på betingelserne for tilskud, tilrådes det at tage kontakt til Sygesikringen "danmark" inden et eventuelt ophold på refugiet. To af refugiets værelser er indrettede til kørestolsbrugere, og der er elevatorer, der gør det nemt at komme rundt i huset.


Handicap forhold
Der er to værelser specielt indrettet uden dørtrin, stort badeværelse og med niveaufri adgang. Der er elevatoradgang til de forskellige fælleslokaler.








Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven