mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Projekt "Munkenes enge og vandløb"

”Projektets formål er at genskabe og formidle munkenes enge og vandløb i Løgumkloster med genslyngning af ’Slotsbækken’ samt udvikling af aktiviteter og formidling i den bynære natur i og ved vandløbene. Engene vil danne ramme om nye mødesteder, aktiviteter, undervisning i uderummet samt sanseoplevelser med vandet som et bærende element. Et nyt NATUR-rum, der inviterer borgerne indenfor, som et supplement til den eksisterende Markedsplads i Løgumkloster, hvor handlen er i centrum.”


Klik her for en uddybende beskrivelse af projektet og dets aktiviteter eller kontakt Peter Franklin, forstander. T: 7474 3301 eller forstander@loegumkloster-refugium.dk



PRESSEMEDDELELSE:
Løgumkloster Refugium får støtte til projekt ’Munkenes enge og vandløb’.

Refugiet har fået 950.000 kr. fra Nordea-fonden til ’Munkenes enge og vandløb’, der vil bidrage til at skabe mere natur med genslyngning af ’Slotsbækken’ samt åbne op for aktiviteter og sanseoplevelser i et nyt bynært Naturrum på refugiets enge ved vandløbet.


Med 950.000 kroner i støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje er projektet nu godt på vej til at kunne realiseres, hvor der den næste tid søges flere fonde til at nå i mål med projektets samlede budget. Projektet er opstået i et bredt samarbejde mellem lokale ildsjæle og foreninger, hvor der er nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra Bede Å Lystfiskerforening, Lokalrådet i Løgumkloster, Løgumkloster Højskole, Tønder Kommune og Løgumkloster Refugium.  Projektet har været i støbeskeen siden 2022, og der har været stor opbakning og engagement omkring at få det til at lykkedes fra start af.  

På Løgumkloster Refugium er vi meget begejstret over støtten til projektet. Med ’Munkenes enge og vandløb’ håber Løgumkloster Refugium at kunne bidrage til naturen og det lokale fællesskab og samarbejde:


”Jeg oplever er en stor opbakning og positiv energi omkring udviklingen af dette projekt, hvor de lokale samarbejdspartnere viser et stort engagement. Med dette projekt vil vi gerne skabe mere natur tæt ved byen, liv i vandløbene og samtidigt åbne naturen op for lokalbefolkningen med nye rekreative muligheder, ude-undervisning og steder at finde ro i naturen. Vi er meget glade for støtten fra Nordea Fonden”.

En af de foreninger, som er meget engageret i dette projekt og har været med til at få projektet op at stå er Brede Å Lystfiskerforening. Torben Hansen fra lystfiskerforeningen udtaler:

”Vi er meget glade for støtten, som bidrager til at ’Slotsbækken’ genslynges og munkenes landskab genskabes. Dette har betydning for laksens genkomst til vandløbene og mere biodiversitet i hele vandløbssystemet, når både ’Slotsbækken’ og Brede Å har deres naturlige forløb. Det vil give nye muligheder for lystfiskerne og i det hele taget åbne op for naturoplevelser langs vandløbene og på de tilstødende enge”.   

37,7 mio. kr. til 57 grønne byoaser

Løgumkloster Refugium er et af 57 projekter, der samlet modtager 37,7 mio. kr. fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, der uddeles til projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskabet til at vokse.

"Vi er enormt begejstrede over den idérigdom og det engagement, de støttede projekter er udtryk for. Danmark er fyldt med både frivillige ildsjæle og professionelle aktører, der virkelig lægger sig i selen for at fremme fællesskabet, bæredygtigheden og det gode liv i byerne,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. De 57 projekter har fået støtte fra anden runde i Her gror vi-puljen. I marts 2023 uddeltes de første 29 mio. kr. til 45 projekter. I alt er der uddelt 66,8 mio. kr. til 102 projekter fra puljen, der ikke længere kan søges.  


Om Nordea-fonden

•     Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

•     Med Her gror vi-puljen har fonden i 2023 uddelt 66,8 mio. kr. til projekter, som bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. Projekterne er støttet med mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr.  

•     Se liste over støttemodtagere på www.nordeafonden.dk/her-gror-vi


Her er link til Nordea Fondens hjemmeside, hvor der er en kort beskrivelse af projektet.


Nordea-fonden:

Kommunikationskonsulent Marianne Løth

mlp@nordeafonden.dk




På billedet ses repræsentanter fra projektgruppen med Lokalrådet, Løgumkloster Højskole, Løgumkloster Refugium, Tønder Kommune og Brede Å Lystfiskerforening. I baggrunden ses kirken og Refugiet og engen bagved er her det nye naturrum skal åbnes op tæt ved det genslyngede vandløb.   


 

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven