mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Billedvævning – kreativitet og håndværk

Dato start:
20. marts
 - 
Dato slut:
23. marts 2026
Begivenhed - beskrivelse:

TRÅD - RYTME - RO


VELKOMMEN TIL DAGE MED HÅNDARBEJDE, KREATIVITET OG FORDYBELSE I CENTRUM

 

Billedvævning er et spændende håndværk, hvor du kan fordybe dig i vævearbejdets mange facetter. Her kan du arbejde med materialet og redskaberne. Med farverne eller billedets komposition: Finde rytmen og roen fordybet med væverammen og den kreative proces. 


På dette kursus lærer du at sætte trend på en væveramme, du kan arbejde med et billede, som du selv har valgt, og du kommer i gang med det at væve.


Vi starter fredag med opsætning af væven, væver lørdag og søndag, i løbet af lørdagen er der en fælles øvelse i at skabe en komposition, og hen mod slutningen af kurset, vil vi gennemgå forskellige måder at lave kanter på. Der er intet hastværk, og hen over dagene sætter du selv tempo og ambitionsniveau – med masser af hjælp i og til processen. 


Vores dygtige underviser i billedvævning, Katrine Ørnstrup, medbringer væverammer, trend og islæt. Hvis du selv har noget, du gerne vil væve med, så er du også velkommen til at tage dit eget materiale med.


Du må gerne medbringe tegneredskaber, saks, nåle og gerne et billede du vil arbejde med.


Søndag aften får vi besøg af billedkunstner og billedvæver samt kirkekunstner, Maja Lisa Engelhardt, der gæster Løgumkloster til foredrag om sine kunstneriske temaer, håndværket og materialet deri. Foredraget foregår på Løgumkloster Højskole, hvor Maja Lisas fire store, smukke gobeliner pryder højskolens fine sal, Ottekanten.  


Mandag formiddag afrundes med fernisering og erfaringsudveksling i selskab med Lisbeth Ihle, der som professionel væverske har erfaring med en række større væveprojekter.


Dagene ledes af Katrine Ørnstrup, billedvæverske og underviser i billedvævning


Ørnstrup

Medvirkende: 
Medvirkende::

Marianne Garder, tidl. skolekonsulent og frivillig på Refugiet; Lisbeth Ihle, prof. væverske; Maja Lisa Engelhardt, kunstner og billedvæver

Pris:
Pris pr. person: Dobbeltværelse: 4695 kr. / Enkeltværelse: 4995 kr. / Lille enkeltværelse: 4845 kr. / Stort dobbeltværelse: 4845 kr. Ønsker du at tilbringe ekstra døgn på Refugiet før programmet kan de tilkøbes til 895 pr. døgn inkl. fuld forplejning
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
Billevæv

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven