mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Eftersøgninger - dage i fortidens spor - Aflyst!

Dato start:
26. september
 - 
Dato slut:
29. september 2025
Begivenhed - beskrivelse:

Programmet er desværre aflyst!


REFUGIEDAGE - VI SØGER EFTER SPOR I HISTORIEN OG KUNSTEN


Vi søger alle efter et eller andet. Nogle søger efter sine forfædre, andre efter meningen med tilværelsen, andre søger væk fra sig selv og sin historie og gerninger. Og andre igen holder fast i sin historie og egn, hvor man føler sig hjemme - også i kirken. På refugiedagene kredser vi om eftersøgninger i nogle af de forskellige betydninger; i litteratur, kunst, arkitektur, slægt, musik og sang.


Der vil bl.a. være et foredrag om forfatteren Peter Seeberg, som var optaget af menneskets fremmedhed og livets yderste kanter og et billedforedrag om kunstneren Poul Anker Bech, som malede hverdagsskildringer og inddrog beskueren og gådefulde motiver. 


Lørdag eftermiddag dykker vi ned i, hvordan nyere arkitekter med deres kirkebyggeri og indretning fortæller om teologi og tiden. Eftersøgning i slægten og historien kan også føre til spændende historier. Vi skal bl.a. høre om præsten Johannes Ferdinand Fenger, som var ven med Grundtvig og Ingemann. Vi runder refugiedagene af med sang og fortælling i digteren Jens Rosendals tekster og toner fra landskabet ved Vadehavet. 


Programmet er desværre aflyst!


Programvært: Claus Helsbøl, refugievært, pastor em., formand for Kulturforeningen Hugin på Kalvø.


Ønsker du en ekstra overnatning inkl. fuld forplejning dagen før eller programmet, er der mulighed herfor til 795 kr. pr. person.




 


Medvirkende: 
Medvirkende::
Jeppe Barnwell, seniorredaktør i Det danske Sprog- og Litteraturselskab; Anja Kjølby, højskolelærer og har beskæftiget sig meget med Poul Anker Bechs kunst; Benny Grey Schuster, fhv. lektor ved Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter; Hans Christian Davidsen, forfatter og kulturredaktør ved Flensborg Avis; Thomas Uhre Fenger, forfatter og pastor em. 
Pris:
Pris pr. person: 4695 kr. i dobbeltværelse; 4995 kr. i enkeltværelse; 4895 kr. i lille enkeltværelse/ stort dobbelværelse.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
poul-anker-bech

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven