Refugieprogram
Refugieophold til særpris 2. - 8. oktober - 3-6 døgns ophold
Refugium betyder tilflugtssted. Inden for biologien er det et sted, hvor dyr og planter kan overleve i ellers hårde tider. På samme måde kan vi som mennesker have brug for at søge hen til et sted, hvor der er plads og ro til at være. Løgumkloster Refugium er sådan et sted.
Her kan du finde plads til fordybelse, personlig vækst og fællesskab – alt efter dit behov. Tusindvis af gæster har i årenes løb oplevet, at et ophold her på Refugiet netop har været det åndehul, de havde brug for. Hvor energien og livsmodet er blevet fornyet, og hvor den uløste opgave fandt sin form.
Refugieophold tilbydes hver dag hele året rundt - i disse dage til særpris ved bestilling af ophold i 3-6 døgn. Dagene er uden program. I prisen er inkluderet fuld forplejning.
Som en del af opholdet kan du deltage i den stemningsfulde morgensamling og aftensang i Løgumkloster Kirke.
Pris pr. person:
Lille enkeltværelse: 3 døgn til 2550 kr., 4 døgn til 3000 kr., 5 døgn til 3750 kr., 6 døgn til 4500 kr.
Standard enkeltværelse: 3 døgn til 2700 kr., 4 døgn til 3200 kr., 5 døgn til 4000 kr., 6 døgn til 4800 kr.
Dobbeltværelse: 3 døgn til 2400 kr., 4 døgn 2800 kr., 5 døgn til 3500 kr., 6 døgn til 4200 kr.
Stort dobbeltværelse: 3 døgn til 2550 kr., 4 døgn til 3000 kr., 5 døgn til 3750 kr., 6 døgn til 4500 kr.
/refugieophold.jpg)