mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Skabt til at leve – livsfilosofi op mod døden

Dato start:
17. april
 - 
Dato slut:
20. april 2026
Begivenhed - beskrivelse:

TRODS - LIVSKRAFT - VILJE


VELKOMMEN TIL DAGE OM LIVET - DET FORBANDEDE OG FORUNDERLIGE!


”Menneskelivet er underligt, langt mer end vi kan beskrive”, skrev Grundtvig det i sin salme. "Tænkende (...) kun at være et blandt utallige andre væsner, der maser, slider, lider, hurtigt bliver til og forsvinder igen", skrev Grundtvig samtidige, filosoffen Arthur Schopenhauer det. 


Sat ind i tilværelsen skrøbeligt og endeligt, og dog omsluttet en åndens kraft, der gør det blotte menneskeliv til meningsbehovets smerteligt uendelige verden. 


Vi inviterer indenfor på Refugiet til dage med livet og livsfilosofien i centrum. I foredrag og debat, i litteraturen, kunsten og musikken mærker og afmærker vi den livskraft, der kendetegner mennesket. Livet som vilkår, gave og kamp på trods. At mennesket – forbandet og forundt – mest af alt er skabt til at leve.


Præst og debattør, Marie Høgh, problematiserer i sit foredrag vores samtids besættelse af skrøbelighed. Med udgangspunkt i debatten om mistrivsel især blandt børn og unge, spørger hun kritisk: Har vi selv været med til at skabe generation mistrivsel? Hvordan værne om en kultur, der opmuntrer til at leve?


Søren R. Fauth, digter, oversætter af og lektor i tysk litteratur, tager livtag med den fordømte livsvilje, der kendetegner mennesket – at vi levende delte er sat i verden som både drift og bevidsthed. Ud fra sit eget forfatterskab bl.a. med bogen ”Moloch. En fortælling om mit raseri” og med livsviljefilosoffer som Nietzsche og Arthur Schopenhauer, udfolder han længslen efter død og liv.


Kristian Ditlev Jensen, sognepræst og P1-radiovært i ’Ditlev & dæmonerne’, fortæller om de samtidens dæmoner, han gennem sit program og sit eget liv og sine bøger har undersøgt. Livskampe, livets omvæltninger og besættelser, men også om håbet og overvindelsen, kampene med dæmonerne vidner om.


Bjørn Rabjerg stiller skarpt på begrebet om livet hos den danske teolog K.E. Løgstrup. Centralt hos Løgstrup står tilliden og kærligheden, der ikke vælges, men er mennesket givet – og grundlag for livsmod og fælles livsverden. Livet nedbrydes nok i øjeblikke af den enkeltes selvkredsende forestillinger, men rummer en ukuelig positivitet, der altid vil finde anledning til at bryde frem.


Søndag besøger vi Løgumkloster Kirke til en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, der spiller W.A. Mozarts ufuldendte, sidste værk, nemlig dødsmessen Requiem.


melkmaedchen

Emil Nolde - Melkmädchen (Copyright: Noldestiftung Seebüll)


Programvært: Michael Kruse Nielsen, programkoordinator på Refugiet
Medvirkende: 
Medvirkende::

Marie Høgh, præst og debattør; Søren R. Fauth, digter, oversætter og lektor i tysk på Aarhus Universitet; Kristian Ditlev Jensen, sognpræst, forfatter og radiovært på P1 med programmet 'Ditlev og dæmonerne'; Bjørn Rabjerg, højskolelærer og forfatter samt fhv. leder af Løgstrup-arkivet på Aarhus Universitet.


Skabt1 (1)


Billeder af Kristian Ditlev Jensen (Fotograf: Simone Lilmoes); Søren R. Fauth (Fotograf: Lærke Posselt); Marie Høgh (Fotograf: Camilla Hey); Henrik Schaefer (Foto fra sdjsymfoni.dk)
Pris:
Pris pr. person: Dobbeltværelse: 4695 kr. / Enkeltværelse: 4995 kr. / Lille enkeltværelse: 4845 kr. / Stort dobbeltværelse: 4845 kr. Ønsker du at blive ekstra døgn på Refugiet dagene før programmet kan dette tilkøbes til 895 pr. døgn inkl. fuld forplejning.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
Kristian Ditlev

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven