mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Uddannelse i bibelsk sjælesorg modul 1 - Få pladser tilbage

Dato start:
06. oktober
 - 
Dato slut:
09. oktober 2023
Begivenhed - beskrivelse:

Målgruppe for kurset er: præster samt medarbejdere hos KFUM’s Soldatermission (teologisk ballast er en forudsætning, hvorfor ansøgning sker efter anbefaling fra nærmeste leder). Det er en fordel at deltage med en makker.


På kurset oplæres du i en metode til at arbejde med traumer og moralsk skade i samtalegrupper. Deltagelse forudsætter teologisk ballast.


Den internationalt anerkendte metode, bibelsk sjælesorg, blev oprindeligt anvendt til at hjælpe traumatiserede krigsofre og flygtninge. Metoden anvendes i dag bredt inden for sjælesorg i forhold til eksistentielle og moralske problemstillinger. Målet er at give fornyet perspektiv og livsmod, og en rød tråd i metoden er de bibelske fortællinger. 

Metoden kan aflaste mennesker med traumer, som er i krise og i sorg. Den kan hjælpe med at give mennesker sprog og forståelse for deres egen situation og arbejder frem mod at skabe håb og livsmod.

Bibelsk sjælesorg er udviklet af psykiatere, psykologer og teologer og foreligger på mere end 150 sprog. Samtaleteknikken og indholdet er forskningsbaseret og velafprøvet globalt, ligesom der arbejdes ud fra velafprøvede mentale sundhedsprincipper. Bibelsk sjælesorg er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle eller helbrede sygdomme, og metoden træder ikke i stedet for professionel rådgivning og skal ikke erstatte lægefaglig behandling.

Program
Grundkurset anvender arbejdsbogen Healing the Wounds of Trauma, der er oversat og kontekstualiseret til dansk. Både den engelske og danske facilitatorhåndbog uddeles på kurset. 

Vi arbejder med emnerne: tab, traumer, sorg, Gudsbillede og moralsk skade. Der arbejdes med bibelske tekster, case-stories, psykoedukation i tab, kunstterapi og skriveøvelser.  

Der stilles spørgsmål og diskuteres på tomandshånd, i mindre grupper og plenum. Deltagerne gennemgår præcis det samme forløb, som konfidenter senere kommer igennem i samtalegruppen.

Kurset afsluttes med en eksamen, som certificerer til modul 1 i uddannelsen som facilitator i bibelsk sjælesorg.

Prisen inkluderer udover 3 døgns opholdet på Løgumkloster Refugium to online-hold-sessioner efterfølgende, i efteråret 2023 og foråret 2024 mhp. supervision og vejledning i afholdelse af egne grupper. I efteråret 2024 udbydes modul 2 igennem et 2-dages kursus, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling og flere lektioner om bl.a. afhængighed, selvmord, udbrændthed og omsorg for omsorgsgivere.


Kurset udbydes i samarbejde mellem Løgumkloster Refugium og Christian Help Foundation.

Medvirkende: 
Medvirkende::

Synne Garff, master facilitator i bibelsk sjælesorg, ph.d. Helle Møller Jensen, Feltpræst ved Veterancentret og sognepræst, Susanne Engberg-Pedersen, hospitalspræst samt Preben Kok, seniorkonsulent og tidl. hospitalspræst.


Pris:
Pris pr. pers: 6.999 kr. (præster kan ansøge provsti eller menighedsråd om støtte)
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
sjaelesorg

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven