Refugieprogram
Wegners verden – på sporet af dansk design - Få pladser!
DESIGN - FORTÆLLING - HISTORIE
VELKOMMEN I WEGNERS VERDEN AF DESIGN
"Et stykke møbel må aldrig have en bagside. Det hele skal hænge sammen. Man må ikke kunne se, hvor det begynder eller slutter". Møbelmageren Hans J. Wegner skabte møbler, der skulle fungere, sanses og opleves. Håndværk og møbelkunstværker, helheder.

På Refugiets spændende designdage stiller vi skarpt på designeren Wegner, hvis møbler i dag har klassikerstatus over alt i verden, og på den designarv, han har givet videre. Hvordan tænkte Wegner mennesker og møbler? Hvilken indflydelse har Wegner haft på måden, danskernes smag for design og arkitektur i dag?
TV-vært og arkitekt Ane Cortzen, kendt fra DR-programmerne ’Er der en arkitekt til stede?’ og ’Made in Denmark’, sætter Wegners datter, arkitekt Marianne Wegner, stævne til en samtale på Refugiet om faderens liv som møbelarkitekt.
Lørdag er der udflugt til Tønder, hvor Anne Blond, direktør på Museum Wegner, og Peter Haarby, formand for Museum Wegners Venner, vil vise rundt i det nye Museum Wegner ved Hestholm nær Tønder.
Designanmelder ved Politiken, Lars Hedebo, sætter fokus på Wegners arvtagere – fra Poul Kjærholms eksperimenter med nye materialer og helt frem til nutidens generation af unge designere, der udfordrer de gamle dogmer og alligevel finder inspiration hos de gamle mestre.
Wegner havde et nært venskab med et andet ikon i dansk møbeldesign, Børge Mogensen, der i slutningen af 1950’erne fik til opgave at totalindrette Løgumkloster Refugium bl.a. med Wegners og egne møbler. De to designere har derfor sat et afgørende aftryk på, hvordan refugiet fremstår og skaber ånd også i dag.
Refugiet er på den måde i sig selv et ’designkunstværk’. Møbelhandler. ekspert i møbeldesign, Anders Jacobsen, står for en rundvisning. Her fortæller han om det utal af enestående klassikere og særlige designdetaljer, hvert et rum et fyldt med.
En række skønne dage på Refugiet med smag og design i centrum, der indledes med et foredrag af Ane Cortzen, som fortæller om sit liv med arkitektur og design – og sit virke som folkelig formidler af arkitekternes og designers ideer.
Hele opholdet krydres med refugiekøkkenets veltillavede mad, ro og hygge i Refugiets stuer, gode bobler og ikke mindst musik, når familetrioen, musikerne Karsten Kristensen og Simone Fought samt sønnen, baryton Magnus Bille Fought Kristensen byder på musikalsk underholdning med sang, sax, harmonika, klaver og kontrabas.
Programvært: Peter Wagner Mollerup, forstander på Refugiet.
OBS. Der er få ledige pladser til opholdet! Nogle værelsestyper kan være udsolgt.
Marianne Wegner, arkitekt; Ane Cortzen, TV-vært og arkitekt; Lars Hedebo, designanmelder på Politiken og forfatter; Anders Jacobsen, indehaver af møbelbutikken, Møbelhuset 2.

Pris pr. person: Dobbeltværelse: 4695 kr. / Enkeltværelse: 4995 kr. / Lille enkeltværelse: 4845 kr. / Stort dobbeltværelse: 4845 kr.
15 % RABAT til medlemmer af Arkitektforeningen og Forum for Arkitektur: Lille enkeltværelse: 4118 kr. (rabat 727 kr.) Dobbeltværelse: 3990 kr. (rabat 705 kr.) Enkeltværelse: 4245 kr. (rabat 750 kr.) Stort dobbeltværelse: 4118 kr. (rabat 727 kr.). Skriv ARKITEKT2026 under kampagnekode ved betaling samt dit medlemsnummer i kommentarfeltet.
/Ante_Cortzen_1.jpg)
