Refugieprogram
Weimarrepublikken 1918-1933 – historiedage
UNDERGANG – REVOLUTION – KULTUR
VELKOMMEN TIL DAGE OM TYSKLANDS FØRSTE DEMOKRATI, SWINGENDE 20'ERE OG WEIMARREPUBLIKKENS UNDERGANG
Kejserrigets undergang og Weimarrepublikkens grundlæggelse og fald 1918-1933 hører til en af de mest myteomspundne perioder ikke alene i Tysklands, men i den europæiske historie overhovedet. En tid i det åbne, en tid med eksperimenter, hvor samfunds- og livsformer blev gentænkt og afprøvet på demokratiets, mediernes og teknologiens samt ikke mindst de ideologiske længslers præmisser.
Fra Malene Dietrich og Bertolt Brecht over Bauhaus til Hitler og Hindenburg. Mellem de socialistiske utopier og nationalkonservative revolutioner. Populærmusik, krigstraumer, storbykultur og undergangsvisioner i ét stort moderne babylonsk laboratorium.
I foredragsform fører historiker Ebbe Juul-Heider os igennem de det tyske kejserriges sidste kaotiske måneder med mytterier, borgerkrig, revolutioner og kampe om magten – og tegner et billede af den særegne Weimar-kultur, der opstod både med og til trods for tidens økonomisk og politisk ustabilitet.
Foredragene leder frem til kulminationen: Weimarrepublikkens fald og den nazistiske magtovertagelse i 1933. Børskrak, demokratilede, radikalisme, politisk voldsparathed. Her stiller vi spørgsmålet: Var Weimarrepublikken dømt til at gå under? Hvorfor modstod det unge demokrati ikke presset fra sine ideologiske fjender til højre og venstre?
Kom derfor til historiske dage på Løgumkloster Refugium – og blive meget klogere på fortiden og med den også vores nutid gennem de mange små historier i historien og i godt selskab med andre historieinteresserede.
Hen over historiedagene kan du som gæst på Refugiet nyde de rolige og behagelige omgivelser samt nyde godt af refugiets gode mad, ligesom du kan følge den daglige rytme – i historiske, stemningsfulde rammer – med morgensang i Kapitelsalen og aftensang i Løgumkloster Kirke i tilknytning til refugiet. Alt det, der skal til for at sætte gode rammer for inspirerende dage.

Foto: Bundesarchiv B 145 Bild-P011502
Dagene ledes af: Ebbe Juul-Heider, foredragsholder og cand.mag. i historie. Med: Aksel Krogslund Olesen, musiker og komponist
/Marlene_Dietrich_in_The_Blue_Angel_(1).png)
