mial-icon
shop-50x44_blue
DKK
0,00
FB_30px_blue.png
D_30px_blue.png
UK_30px_blue.png
DK_30px_blue.png
011215_LR_manual_farver

Refugieprogram 

Begivenhedsnavn:

Litteraturdage - Ord for det uudsigelige. Venteliste!

Dato start:
15. februar
 - 
Dato slut:
19. februar 2024
Begivenhed - beskrivelse:

Hjertets længsel, synets øjeblik og troens anelse. Gud, kærligheden, sorgen. Vi leder efter ord, der kan udtrykke det uudsigelige. Når det sker, når ordene sprænger vejen til det uudsigelige, overrumples og overraskes vi.

Sproget er på én gang begrænset og grænsesprængende. Ordene kan væde, hvor der er tørt; oplyse, hvor der er mørke; åbne, hvor der er låst; varme, hvor der er koldt.

Josefine Klougart gæster os og fortæller om, hvordan man finder de ord, der får det, vi knap sanser, til at kunne mærkes, smages, føles. Om sansninger i sindet og på papiret.

Vi læser de ældste og de nyeste salmer, hører om Jon Fosses forfatterskab, tager livtag med det uudsigelige, og lader os bevæge, blødgøre og gribe om hjertet.


Obs Programændring! Josefine Klougarts indlæg har vi måttet ændre fra fredag til søndag eftermiddag - se opdateret program.


Programværter: Anne Rosendal, tidl. menighedsrådsformand i Roskilde Domsogn; Marie Karkov, cand. mag. og programkoordinator på Refugiet; Louise Højlund forstander.


Ønsker du en ekstra overnatning inkl. fuld forplejning før eller efter programmet er der mulighed herfor til en særpris pr. person på 795 kr. pr døgn i enkeltværelse og 695 kr. i dobbeltværelse.


OBS. Der er venteliste til opholdet. 

Medvirkende: 
Medvirkende::
Iben Krogsdal, salmedigter; Sofie Kragh-Müller, forfatter; Josefine Klougart, forfatter; Torben Jeppesen, præst; Søren Holst, lektor; Louise Højlund, forstander m.fl.
Pris:
Pris pr. pers: 4.595 kr. i dobbeltværelse; 4.995 kr. i enkeltværelse.
Detaljeprogram:
Billede Begivenheder:
Josefine-Klougart-1-scaled

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre
Til kurven