Refugieprogram
Sort Sol d. 15-16. marts - venteliste!
OBS. Der er venteliste!
SORT SOL – MARSK - BETAGELSE
De tusindvis af stære, der danser i himmelrummet, før de går til ro i tagrørene, er et unikt syn.
Oplev dem danse over det sønderjyske flade marskland i forårsskumringen.
Kom på Refugiet om eftermiddagen til kaffe og hjemmebag, og tag med bus fra Refugiet på Sort Sol udflugten.
Køkkenet laver en lækker madpakke, så husk at få madpakken med i tasken. Turen går ud i marsklandskabet, hvor en naturguide fortæller om stærenes liv. Og så venter man i skumringen på de tusindvis af stære.
Når solen er gået ned, går turen retur til Refugiet. Her venter en varm tallerken suppe og et dejligt værelse.
Det er muligt at komme før eller blive nogle dage efter, og det er også muligt at købe ekstra forplejning som fx frokost på ankomstdagen – eller afrejsedagen, aftenkaffe eller en madpakke til hjemrejsen.
Husk pas og det Blå EU-sygesikringskort. Stærene flyver indimellem over grænsen!
Husk også varmt tøj, godt fodtøj og evt. kikkert.
Refugiet har siddeunderlag, som man er velkommen til at låne med.
Ønsker du en ekstra overnatning inkl. fuld forplejning før programmet, er der mulighed herfor til 795 kr. pr. person.
Bus afgangstider til sort sol udflugten:
d. 15.03 afgang kl. 16.00
d. 21.03 afgang kl. 16.15
d. 22.03 afgang kl. 15.45
d. 28.03 afgang kl. 16.15
d. 29.03 afgang kl. 15.45
d. 04.04 afgang kl. 17.15
d. 05.04 afgang kl. 16.45
Naturguide fra SortSafari
/sort_sol_1.jpg)