Refugieprogram
Træk stikket ud og strik - for øvede og begyndere! Venteliste
Tag en nybegynder under armen og kom til inspirerende og kreative dage på Refugiet. Eller kom så øvet, som du er - der er workshops for alle niveauer.
Fredag fortæller Helga Jóna om et liv med strik og lørdag er den store workshop-dag.
Kirsten Nyboe, der er en garvet underviser, har begynder-workshop formiddag og eftermiddag. Der plads til max 12 på holdet, og Kirsten vil gerne vide, hvad din største udfordring er, når du strikker, så oplys os det ved tilmelding. (Tilmelder du dig her på siden (se link herunder), så skriv under 'bemærkninger', hvad dine strikke-udfordringer er.)
Helga Jóna holder workshop lørdag under titlen: Teknikker du ikke kan undvære.
Søndag er der tips til at få brugt dit garnlager ved Bettina Sørensen, inden Elsemarie Dam-Jensen slutter weekenden af med et spændende foredrag om strikningens kulturhistorie; og der må strikkes imens!
Obs! Charlotte Gundersen er blevet forhindret i at komme, og vi har derfor måttet ændre i programmet for søndag aften.
Se programnoter om workshops her.
Dagene ledes af Kirsten Nielsen, frivillig på Refugiet.
Ønsker du en ekstra overnatning inkl. fuld forplejning før eller efter programmet er der mulighed herfor til en særpris pr. person på 695 kr. i dobbeltværelse eller 795 kr. i enkeltværelse.
Helga Jóna Thórunnardottir, underviser i strik og broderi på Skals, strikdesigner og tekstilformidler; Kirsten Nyboe, designer og strikker; Bettina Sørensen, tidl. produktionsingeniør og garnnørd, indehaver af furie-design; Elsemarie Dam-Jensen, tidl. museumsinspektør; Kirsten Nielsen, frivillig på Refugiet og programvært på dagene.